”Børnenes Liv” søger praktikant med interesse for kommunikation og udvikling af webside - eller virksomhedspraktikant 

”Børnenes Liv” søger praktikant med interesse for kommunikation og udvikling af webside - eller virksomhedspraktikant

Har du lyst til at prøve kræfter med kommunikationsopgaver i en mindre NGO, der arbejder for en større sag. Så er du måske den kommunikations- / virksomheds-praktikant, Børnenes Liv søger.

Børnenes Liv (BL) arbejder for at give skolegang og omsorg til gadebørn og andre udsatte børn i Nicaragua. Det kan du læse mere om på www.børnenesliv.dk
I 2021 går vi i gang med et nyt projekt i samarbejde med vores lokale partner i Nicaragua og at planlægge et sponsorløb for at fundraise og skabe opmærksomhed om projektet. Desuden har vi brug for flere medlemmer og frivillige, som kan hjælpe os med vores indsats. Med henblik på det har vi brug for en ny webside, som klart kan kommunikere, hvad BL arbejder med og tiltrække nye kræfter. Du får en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle og designe vores webside.


Dine opgaver bliver bl.a.:

- Hjemmesidedesign, Wordpress.
- Producere konkret indhold til hjemmeside, SoMe, artikler og andet relateret til denne fortælling. - Visuel kommunikation
- Grafisk design af flyer til sponsorløb
- Tekstforfatning
- Evt. anden event-planlægning


Vi forventer af dig:

At du har eller er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. kommunikation, journalistik, formidling, eller grafiker.
Du kan kommunikere let og flydende på dansk og engelsk (og spansk vil være en stor fordel) Du er kreativ og initiativrig. Vi vil gerne høre om / se dine ideer.

Du kan fremhæve vigtige budskaber.
Du må meget gerne have erfaring med event-planlægning. Du har lyst til at arbejde for en virkelig god sag.


Praktikken

Vi søger en praktikant - i Århus eller i København - start februar måned. Vi mødes i Frivillighuset i Århus eller Frivilligcenter i København. Arbejdet må gerne foregå hjemmefra, eller hvor du nu har lyst til at være, men du kommer til at sparre med PR-medarbejder. Praktikken er ulønnet. Start- og sluttidspunkt mv. tilpasser vi selvfølgelig efter din uddannelse / virksomhedspraktik regler.


Børnenes Liv tilbyder:

Løbende sparring, vejledning og inddragelse. Vi møder dig med høje forventninger og regner med, at du møder os med høje forventninger. Vi vægter din læring og udvikling højt.
Erfaring i NGO branchen og indsigt i Nicaraguas økonomiske og sociale kultur.


Ansøgning

Vil du styrke kommunikationen i Børnenes Liv og være vores nye praktikant - så send din ansøgning med CV og relevante bilag på mail til:
praktikbornenesliv@gmail.com senest den 25. januar 2021. Samtaler afholdes løbende.

                                                                                                © Børnenes Liv